Ůarf h÷fu­borg ═slands flugv÷ll?

Grein, birt Ý tÝmaritinu Skř Ý desember 2000.

Vori­ 2000 hˇfust l÷ngu tÝmabŠrar endurbŠtur ß flugbrautum ReykjavÝkurflugvallar, og var ß ßrinu loki­ lagfŠringu austur/vestur flugbrautarinnar. ┴ nŠstu tveimur ßrum er fyrirhuga­ a­ gera tilsvarandi endurbŠtur ß nor­ur/su­ur flugbrautinni. Allt er ■etta Ý samrŠmi vi­ vanda­a framkvŠmdaߊtlun Flugmßlastjˇrnar, sem sam■ykkt var af Al■ingi, samg÷ngurß­uneyti, umhverfisrß­uneyti, Flugrß­i og ReykjavÝkurborg, og er samkvŠmt gildandi a­alskipulagi h÷fu­borgarinnar til 2016.

A­ loknum ■essum endurbˇtum er jafnframt stefnt a­ byggingu nřrrar samg÷ngumi­st÷­var ß flugvellinum, og verulegu ßtaki flugmßlayfirvalda til a­ endurbŠta og fegra allt flugvallarsvŠ­i­ ■annig a­ ■a­ ver­i h÷fu­borginni og landinu ÷llu til sˇma.

AtkvŠ­agrei­sla me­al h÷fu­borgarb˙a Ůa­ hlřtur ■vÝ a­ vekja nokkra undran a­ borgarrß­ ReykjavÝkur hafi fyrr Ý ßr ßkve­i­ a­ stefnt skuli a­ atkvŠ­agrei­slu me­al Ýb˙a ReykjavÝkur ôum framtÝ­arnřtingu Vatnsmřrar og sta­setningu ReykjavÝkurflugvallarö, og Ý ■vÝ skyni skipa­ sÚrfrŠ­ihˇp til nßnari undirb˙nings. Tvisvar ß­ur hefur veri­ efnt til atkvŠ­agrei­slu me­al borgarb˙a, annarra en vegna hef­bundinna kosninga til Al■ingis og borgarstjˇrnar, og Ý bß­um tilvikum var unnt a­ svara me­ einf÷ldu jßi e­a neii. ═ fyrra skipti­ var spurt um sam■ykki til hundahalds, en Ý sÝ­ara tilvikinu hvort Kjalarneshreppur skyldi sameina­ur ReykjavÝk. Kj÷rsˇkn reyndist a­eins 20% og 25% Ý ■essum tveimur kosningum.

┴kv÷r­un um sta­setningu og ger­ flugvallar h÷fu­borgarinnar er hins vegar mj÷g flˇki­ tŠknilegt, fjßrhagslegt og pˇlitÝskt vi­fangsefni, sem ekki hentar vel til almennrar atkvŠ­agrei­slu. Ůß er slÝkt a­ sjßlfs÷g­u ekki einkamßl Ýb˙a ReykjavÝkur, svo framarlega sem ■a­ sveitarfÚlag vilji ßfram teljast h÷fu­borg ═slands.

Skyldur h÷fu­borgar VŠntanlega er ekkert a­ finna Ý l÷gum og reglum landsins, sem formlega felur einu sveitarfÚlagi umfram ÷nnur ■a­ merka hlutverk a­ vera h÷fu­borg. ŮvÝ hlutverki fylgir fj÷ldi forrÚttinda, bŠ­i var­andi sta­setningu lykilstofnana rÝkisins, og ■ar me­ ß svi­i almennrar atvinnu■rˇunar. Hins vegar mß Štla a­ skyldurnar felist ■ß fyrst og fremst Ý ■vÝ a­ tryggja grei­ar, ÷ruggar og hagkvŠmar samg÷ngur vi­ a­ra hluta landsins.

Ůa­ var ■vÝ vŠntanlega me­ slÝkt Ý huga sem bŠjarstjˇrn ReykjavÝkur sam■ykkti ß fundi sÝnum 26. j˙nÝ 1919 a­ leigja FlugfÚlagi ═slands (hinu fyrsta) hluta af Vatnsmřrinni undir flugv÷ll, og bŠjarrß­ ReykjavÝkur ßkva­ ß fundi sÝnum 8. mars 1940 ôa­ Štla flugvelli sta­ Ý Vatnsmřrinniö.

Samg÷ngulei­ir

Me­ endurbŠttu vegakerfi stŠkkar augljˇslega ■a­ svŠ­i landsins, sem getur ß hagkvŠman hßtt tengst h÷fu­borginni me­ samg÷ngum ß landi. Hins vegar er ljˇst, a­ bygg­ir ß Vestfj÷r­um, Nor­urlandi eystra, Austurlandi og Ý Vestmannaeyjum ver­a ßfram og um ˇkomna tÝ­ verulega hß­ar gˇ­um og ÷ruggum flugsamg÷ngum til og frß h÷fu­borginni.

Ůessum bygg­um er n˙ vel ■jˇna­ me­ ߊtlunarflugi, sem sinnt er me­ fullkomnum 19-50 sŠta skr˙fu■otum, og er Ý e­li sÝnu almenningssamg÷ngur. Ůß ■arf einnig a­ hafa Ý huga a­ Ý hverri viku eru a­ me­altali flogin um fimm sj˙kraflug til ReykjavÝkur me­ 7-19 sŠta flugvÚlum, auk ■ess sem fj÷ldi sj˙klinga og slasa­ra er einnig fluttur til hßtŠknisj˙krah˙sa h÷fu­borgarinnar me­ ■yrlum LandhelgisgŠslunnar og me­ ߊtlunarflugvÚlunum. Forsvarsmenn Almannavarna rÝkisins og heilbrig­is■jˇnustu landsins hafa sÚrstaklega bent ß hversu ReykjavÝkurflugv÷llur sÚ mikilsver­ur hlekkur bŠ­i Ý almannav÷rnum landsins og Ý heilbrig­is■jˇnustunni, ■egar mÝn˙tur geti Ý reynd skili­ milli lÝfs og dau­a.

┴hŠttumat og umhverfismßl

┴ri­ 1997 var breskri sÚrfrŠ­istofnun fali­ a­ gera formlegt ßhŠttumat fyrir ReykjavÝkurflugv÷ll. Meginni­ursta­a ■ess var s˙ a­ ôßhŠttan vi­ ReykjavÝkurflugv÷ll er innan ■eirra marka, sem mi­a­ er vi­ ß ÷­rum svi­um ■jˇ­lÝfsinsö. Var hÚr m.a. mi­a­ vi­ gildandi lÝkindam÷rk fyrir ßhŠttu af v÷ldum snjˇflˇ­a Ý Ýb˙­abygg­, og vegna bÝlaumfer­ar um vegi landsins.

Fyrir liggur a­ vatnasvi­ Tjarnarinnar Ý ReykjavÝk er fyrst og fremst Vatnsmřrin og vesturhluti ÍskjuhlÝ­ar, og ■arf ■vÝ a­ leggja mikla ßherslu ß a­ grunnvatnssta­an Ý Vatnsmřrinni breytist ekki, t.d. vegna aukinnar bygg­ar ß svŠ­inu. SÚrst÷k ˙ttekt var ger­ ß ■essum mßlum vegna yfirstandandi endurbˇta flugbrautanna, og sta­festi a­ ■Šr framkvŠmdir myndu ekki hafa nein ska­leg ßhrif.

ŮŠr nřju flugvÚlar, sem n˙ ■jˇna ■orra ߊtlunarfluglei­a innanlands, eru verulega umhverfisvŠnni en eldri ger­ir. Ůannig er til a­ mynda svonefnt hljˇ­spor Fokker 50 skr˙fu■otu (mi­a­ vi­ 85 dbA hßva­am÷rk) a­eins um 29% af flatarmßli tilsvarandi svŠ­is F-27 skr˙fu■otna, sem ß­ur ■jˇnu­u innanlandsfluginu Ý 27 ßr.

SamkvŠmt bˇkun, er samg÷ngurß­herra og borgarstjˇri undirritu­u 14. j˙nÝ 1999, er gert rß­ fyrir a­ snertilendingar Ý Šfinga- og kennsluflugi flytjist ß flugv÷ll Ý hŠfilegri fjarlŠg­ frß ReykjavÝk, og myndi ˇnŠ­i borgarb˙a ■eirra vegna ■vÝ ver­a ˙r s÷gunni.

Tveir raunhŠfir og skřrir kostir

A­ mati ■eirra stjˇrnvalda, er fara me­ flugmßl hÚr ß landi, svo og a­ ßliti Ýslenskra flugrekenda, eru Ý ■essu mßli a­eins tveir raunhŠfir og skřrir kostir. ═ fyrsta lagi, a­ ReykjavÝkurflugvelli ver­i ßfram Štla­ur sta­ur Ý Vatnsmřrinni Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i gildandi a­al- og deiliskipulags.

═ ÷­ru lagi er sß kostur, a­ n˙verandi flugstarfsemi ver­i flutt til KeflavÝkurflugvallar, er lei­a myndi til verulega minna umfang innanlandsflugsins, aukinn tilkostna­ ■ess, umtalsver­a lengingu fer­atÝma og verulega skert ÷ryggi Ýb˙a landsins. Me­ hli­sjˇn af ■eirri sta­reynd a­ flugfer­ir eru margfalt ÷ruggari en tilsvarandi landflutningar myndi aukin notkun bÝla Ý fer­um til og frß ReykjavÝk jafnframt hafa Ý f÷r me­ sÚr aukna slysatÝ­ni.

Ůß fŠli ßkv÷r­un um lokun ReykjavÝkurflugvallar einnig Ý sÚr aukinn tilkostna­ Ýslensks millilandaflugs um KeflavÝkurflugv÷ll, sem ■ß gŠti ekki lengur skrß­ hann sem varaflugv÷ll. Vi­ skrßningu Egilssta­a sem varaflugvallar ■arf t.d. Boeing 757 ■ota Ý flugi sÝnu til ═slands a­ bera aukalega um 1,7 tonn af eldsneyti. Ef skrß ■yrfti Glasgow sem varaflugv÷ll ■yrfti slÝkt vi­bˇtareldsneyti a­ vera r˙m fimm tonn. SlÝkt ■ř­ir a­ sjßlfs÷g­u tilsvarandi sker­ingu ß ar­hle­slu flugvÚlanna, og ■ar me­ versnandi afkomu flugsins.

Lenging fer­atÝma

Vi­ flutning innanlandsflugsins til KeflavÝkurflugvallar myndi aksturstÝminn til flugvallar frß h÷fu­borginni lengjast a­ me­altali um 40 mÝn˙tur, akstur flugvÚlar ß flugvellinum myndi lengjast a­ me­altali um sex mÝn˙tur, og flugtÝminn sjßlfur a­ me­altali um fimm mÝn˙tur. Samtals yr­i lenging fer­atÝmans ■vÝ vi­ bestu skilyr­i a­ me­altali um 51 mÝn˙tur hvora lei­, og a­ sjßlfs÷g­u me­ tilsvarandi kostna­arauka fer­arinnar.

VŠrir ■˙, ßgŠti innanlandsflugfar■egi, sßttur vi­ slÝka breytingu?

Leifur Magn˙sson
FramkvŠmdastjˇri flugflota- og ÷ryggissvi­s Fluglei­a.



Skrifa­u undir stu­ning vi­ flugv÷llinn Ý Vatnsmřri